Skolen er underlagt forældrevalgt tilsyn.
Skolens tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring om, hvorvidt skolen opfylder sine undervisningsforpligtigelser.
Niels Christian Buch er valgt som tilsynsførende frem til og med 2025/26.
Forneden findes både uddrag fra nogle tilsynsrapporter og direkte links til de fulde rapporter nederst på siden.
“…Freds Skolen tilbyder en undervisning, som på tilfredsstillende vis står mål med, hvad der almindeligvis kræves i den danske folkeskole. Det gør sig efter min overbevisning gældende både i faglig og undervisningsmiljømæssig henseende. Særligt vil jeg fremhæve skolens ihærdige arbejde med elevernes dannelse til frie, demokratiske og kompetente borgere i det danske samfund. Skolen har stort fokus på erhvervsvejledning (praktik, uddannelse og job) samt demokrati-, kultur- og samfundsforståelse.
Det er meget positivt at opleve, at kulturen på skolen præges af rummelighed og åndsfrihed, og at begrebet demokratisk dannelse er naturligt og vigtigt for skolens virke, samt at eleverne på bedste vis forberedes til at kunne leve i et samfund som det danske med frihed, folkestyre og ligestilling…”
Juni 2024
“… skolen lægger overordentlig stor vægt på at danne eleverne til et liv i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. At inddrage og delagtiggøre eleverne i vurderingen af egne trivselsundersøgelser medvirker ligeledes til at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse samt deres kendskab og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder…”
Juni 2023“…Freds Skolen arbejder vedholdende og målrettet på at udvikle eleverne til hele mennesker med både personlige, sociale og faglige kompetencer i en grad, så det fuldtud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i den danske folkeskole. Kulturen på skolen præges af rummelighed og åndsfrihed, så jeg fornemmer tydeligt, at begrebet demokratisk dannelse er naturligt og vigtigt for skolens virke, og at eleverne forberedes til at kunne leve i et samfund som det danske med frihed, folkestyre og ligestilling…”
Juni 2022
“… hersker en god stemning præget af tryghed og stort nærvær… til fulde står mål med, hvad der almindeligvis kræves i den danske folkeskole. begrebet demokratisk dannelse spiller en stor rolle i skolens dagligdag…”
Juni 2021
“… eleverne føler sig ikke som mindreværdige, men er stolte over deres baggrund og ivrige efter at indgå i det danske samfund…”
Juni 2020
Samtlige tilsyn kan findes forneden.